Geologien i landskabet

Da isen for ca. 16000 år siden nåede sin største udbredelse for foreløbig sidste gang, standsede den ved en linje, hvor nu Trans kirke ligger. Sammenstødet mellem den seneste istids aflejringer og den forrige betyder, at man her indenfor ganske få kvadratkilometer finder næsten alle danske landskabstyper.

 

 

 

Om Fjaltring Trans

Kort og godt

Hav og kyst

Natur

Geologi

Friskole

Vindmøller

Rednings
station

Sparekasse

Genbrugsplads

Byorkester

Se mere her i menuerne om Fjaltring-Trans

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Morænelandet er det land, som lå under isen, bakkeøerne lå foran og var hverken dækket af is eller vand. Smeltevandsdale, tunneldale, hedesletter og klitter er opstået i forbindelse med isens afsmeltning, mens gamle kystskrænter inde i landet vidner om landets hævning siden stenalderhavet dækkede store områder.

De stejle skrænter mod kysten fra Trans til Bovbjerg fortæller sammen med strandens sten tydeligt og let forståeligt om egnens geologiske historie.

Trans ligger for hovedparten i morænelandet, mens den største del af Fjaltring er bakkeø.

Det åbne landskab med de spredte gårde. Det store udsyn, fordi træerne er så små.

Den høje himmel og det stærke lys. Marker helt ud til havet. Det er det karakteristiske for vores egn.

Selv om her også er gode vindstille dage, skal man helst kunne lide den friske natur, hvis man skal bosætte sig her.

Geologisk Profilskema ved Bovbjerg fra bogen:
Ringkøbing amt - Geologi og Landskab - af Arne Vagn Nielsen 1981