|
|
Om
Fjaltring Trans
Kort og godt
Hav og
kyst
Natur
Geologi
Friskole
Vindmøller
Rednings
station
Sparekasse
Genbrugsplads
Byorkester
Se mere
her i menuerne om Fjaltring-Trans
|
Træerne her er lave og prægede af vestenvind
og salt fra havet.
I det hele taget skal planterne her kunne
tåle saltpåvirkningen.
Alligevel bliver de fleste forbavsede over
de mange interessante haver, der findes
herude. I haverne ser man frugttræer af
næsten alle slags, ligesom blomster og
køkkenurter trives fint, når bare ejerne har
sørget for ordentligt læ.
I Fjaltring og Trans er det nemlig ikke
dårlig sandet jord, som præger landskabet,
men derimod frugtbar muldjord.

Dyrelivet
De vildtlevende dyr findes her som så mange
andre steder i landet, men fuglene er noget
særligt. Det er især i forårs- og
efterårsmånederne, man lægger mærke til de
mange forskellige arter, som trækker forbi.
Fuglene følger kystlinien, og på de store
engarealer ud mod Nissum fjord og på selve
fjorden er der rige muligheder for at hvile
ud og spise sig mæt. Det er især vade- og
svømmefugle, de ikke så kyndige lægger mærke
til, fordi de er de største, men får man
først øjnene op for småfuglene, er det
utroligt, hvad man kan opleve.
Noget af det flotteste, man kan se og høre,
er de små og store flokke af gæs, der flyver
over området på deres daglige trækken efter
føde. Der kan ofte være mange hundrede ad
gangen. Om dagen går de på markerne og
græsser, men om natten kan de bedre være i
sikkerhed ved fjorden for de mange ræve.
Fugleinteresserede kommer fra nær og fjern.
Selv om en stor del af arealerne er fredet,
så er der gode muligheder for observationer
fra landevejen ned over tangen mod
Thorsminde.
|